Dette spørgsmål synes at have været et omdrejningspunkt i Gregory Ashworths studier af urban turisme og kulturarv. Spørgsmålet er også titlen på et kapitel til bogen Enhancing the City.: New Perspectives for Tourism and Leisure, som netop tager fat i turismens transformative indvirkning på det urbane landskab.
Der lægges ud med at etablere forbindelsen mellem byer og turisme, med byen som den primære både afsender og modtager af turister. Byens programmering eller mangfoldige tilbud af faciliteter fremhæves som en af de væsentligste urbane attraktorer af turister, og det forhold at faciliteterne sjældent kun er møntet til turisten men bruges og deles af mange forskellige brugere er ligeledes attraktivt. Byen er altså mere og andet end blot et center for kulturel forbrug. Byen er et komplekst netværk af økonomi, handel, uddannelse, underholdning, kunst, sport og mange andre aktiviteter, som tilsammen motiverer turistens besøg – enten som primær eller sekundær motivation.
Den multifunktionelle by servicerer den multi-motiverede bruger.
I forbindelse med design interventionen, Hvide Sande Midlertidige Havnebad i dec 18 -feb 19, viste der sig en stor interesse for denne stedspecifikke kropslige oplevelse i Hvide Sande havn. Som fremført i Hvide Sande Midlertidige Havnebad 1.0 fremhævede flere brugere det kontrastfyldte sted med klitlandskab, havvand, asfalt og containerskibe som et attraktion og potentiale ved området.
Godt et år efter dette eksperiment er det nu på ny muligt at varme kroppen i en sauna og tage en dukkert med sælerne i indsejlingen. På initiativ af Hvide Sande Surfklub og med støtte fra Holmsland Klit Turistforening, Foreningen Havnen og Hvide Sande Havn er der blevet indkøbt en sauna, monteret en trappe samt udlagt en flydespærer der markerer badeområdet.
det var jo så stor en succes sidste år at vi syntes det var ærgerligt at det ikke skulle komme igen (Mette Trads Møller Nielsen, Hvide Sande Surfklub)
Med afsæt i de stedspecifikke designinterventioner indledte lektor Jens Christian Pasgaard og jeg, en tre måneders projektperiode med fokus på opskalering af designinterventioner og øget overnatningskapacitet i Hvide Sande. Arbejdet mundede ud i tre radikale udviklingsscenarier for byen, med særligt fokus på sydsiden af havneindsejlingen. Dette arbejde blev præsenteret og diskuteret med centrale aktører på to dages workshop i Hvide Sande. Invitationen lød således:
Tilføj, tilpas, total transformér eller riv ned. Hvad er værd af gemme på i udviklingens kølvand?
Hvide Sande Isværk er en historisk vigtig aktør i byen. Både fysisk såvel som mentalt. Fysisk er isværket placeret centralt på sydsiden af havnen i en stor blågrå betonklods. Med ganske få vinduer og med meget ringe indkik i bygningen er det overladt til fantasien at danne sig et billede af hvad der mon foregår bag betonvæggene. Mod vandet udstikker der to transportbånd fra bygningen, som via to små pier kan føre is fra produktionsbygningen til lastrummet af fiskekutterne, så de kan få fangsten på køl når de er på vandet. Transportbåndene er understøttet af galvaniserede stålkonstruktioner som danner en brokunstruktion med et et tårn for enden med en kran og svingarm.
Tyskerhavnen, som den historiske fjordhavn kaldes, fremhæves ofte som en nøgleattraktion og beskrives i flæng som det autentiske og ægte Hvide Sande. Området består af en lille fjordhavn med landingsplads til fjordfiskernes små både. Havnen er omkranset af små træhytter, opført som materialeskure for fiskerne hvilket stadig er funktionen af flere af hytterne idag. 22 af hytterne er imidlertid blevet konverteret til feriehytter istedet, og ligger nu side om side med fiskeskurene.
Som et led i de stedundersøgende design-eksperimenter etablerede vi d. 20-21 dec. 2017, den første udgave af Hvide Sande Midlertidige Havnebad. I et uudnyttet område i grænsezonen mellem havn, industri, klitlandskab og strand ønskede vi at undersøge koblingen mellem områdets to hovedattraktioner, den aktive industrihavn og den vilde natur, og områdets to hovederhverv; maritimindustri og turisme. Hvilke potentialer og udfordringer ligger der i en tættere kobling mellem disse aktører? Til dette formål satte vi tingene lidt på spidsen og inviterede ca 75 lokale aktører på en anderledes havneoplevelse iført badebukser og vinterhue.
Badeeventen blev udført i samarbejde med antropolog Nanna Mikkelsen og projektleder fra RKSK kommune Cathrine Randrup. Eventen blev afholdt på Hvide Sande havns arealer og havnen var hjælpsomme med diverse praktiske gøremål og med deres udvidede maskinpark.
Søndervig har fået en ny central plads – Sandpladsen. Den centrale parkeringsplads for enden af Badevej er transformeret om til et rekreativt byrum, inspireret at områdets klit og strandlandskab. Pladsen består af fire konstruerede klitter, som med tiden bliver beplantet med marehalm, samt en stor oval sandgrav omkranset af en siddetrappe.
Nedenfor ses en timelapse fra d 31 /7 2017 (ca 1500-1830), der dokumenterer brugen af pladsen. Ca 390 personer gør ophold i kortere eller længere tid i løbet af de 3 timer og 30 min optagelsen står på. Brugerne er jævnt fordelt mellem kønnene og ca en tredjedel er børn.
Omdannelsen fra parkeringsplads til opholdsrum skabte en del debat i lokale medier, primært inden og under opførslen, hvor der blev stillet spørgsmålstegn til behovet for en “sandkasse” så tæt på stranden, samt om udgifterne (ca 4,8 mio kr) stod måls med udbyttet. Debatten har i høj grad været præget af forventninger og fordomme og i mindre omfang af viden og erfaringer fra lignende projekter – måske fordi vi ikke er så gode til at diskutere effekten af sådan offentlige byrum-projekter?
Diskussionen om Sandpladsens relevans og værdi er et fint eksempel på denne svære øvelse. Hvordan værdisætter vi eksempelvis nedenstående situation? Hvis vi starter kvantitativt kan vi jo begynde at tælle antal købte isvafler på billedet, eller minutters ophold på bænkene. Men der skal godt nok sælges mange isvafler før udgifterne er dækket. Hvis vi går mere kvalitativt til evalueringen bliver det ikke nødvendigvis nemmere at værdisætte, men måske kan vi få et mere nuanceret billede.
Sammenlignet med områdets tidligere funktion som parkeringsplads kan det argumenteres at al nyt ophold på pladsen er en tilføjelse til stedets aktivitet. Som det ses på billedet giver pladsen mulighed for ophold, leg og afslapning. Timelapsen viser en gentagne gange hvordan familier tager plads, snakker, spiser is, leger og nyder solen.
Og hvad så? Hvad er værdien af dét – 4,8 mio kr? Spørger skeptikeren… Det kommer an på hvordan vi værdisætter oplevelserne for de ca 400 personer som gør ophold – hvilket er en kompleks størrelse. Hvad er værdien af en hyggelige familiestund, 10 minutters leg med børnebørnene eller en pause fra en lang vandretur på stranden? Problemet med sådanne immaterielle værdier i det offentlige rum er at de er svære at definere og måle, og derved svære(risikable) at indpasse i en gængs forretningsplan hvor afkastet står centralt.
Debatten omkring byrumsprojekter, som Sandpladsen, kalder tilsyneladende på en bredere vifte af evalueringsmetoder som både afdækker kvantitativ og kvalitativ værdiskabelse. Timelapse er en meget simpel metode, men ovenstående video sætter trods dette gang i en række interessante diskussioner omkring de mere nuancerede effekter ved en plads som denne. Måske inspirerer en simpel video som denne også de mere skeptiske kritikere blandt de lokale forretningsdrivende til at udnytte usete potentialer frem for at fokusere på udfordringerne ved denne transformation.
Designeksperimenterne skal løbende dokumenteres og evalueres igennem forskningsperioden. Dette rejser det nærliggende spørgsmål: Hvordan evaluerer vi urban design?
7700 sommerhuse på Holmsland Klit, 3.3 mio årlige turister i RKSK kommune med et forbrug på 2,4 mia/år (2014). Det er nogle af de nøgterne fakta for turismen i området. Men hvordan kommer dette til syne i landskabet, i bybilledet og i snakken ved køkkenbordet?
I dette indlæg vil jeg fokusere på den altovervejende bygningstypologi der forbindes med turismen i RKSK – Sommerhuset.
På kortet herunder har jeg farveindekseret alle bygninger i kommunen i forhold til deres funktion. De 11.000 sorte prikker repræsenterer hvert et sommerhus hvilket skal ses i forhold til kommunens 18.000 enfamilieshuse. Der er altså 2/3 dele så mange sommerhuse i kommunen som der er enfamilieshuse. Kortlægningen tydeliggør yderligere at langt hovedparten af sommerhusene er koncentreret på Holmsland Klit inden for en 3 km zone fra kysten, hvor sommerhustypologien er i klar overvægt, en tendens som gør sig gældende på landsplan.
Kortet tydeliggør et monofunktionelt og homogent sommerhuslandskab i RKSK, med ringe eller ingen interaktion med øvrige urbane områder. Sommerhusene er fordelt jævnt over hele Holmsland Klitten og det enkelte sommerhusområde adskiller sig minimalt fra naboområderne. Hovedbevægelsen sker via hovedvejen, som kobler sig på de enkelte sommerhusområder på identisk vis via et antennevejrgid.
Placeringen i klitlandskabet i relativ nærhed til stranden og maksimal afstand (fysisk og visuel) til nabohuset fortæller om det overvejende gaze som hersker ved kystturismen: romantisk naturblik hvor man søger isolation i den vilde natur. Resultatet af dette sommerhusideal koblet med den store efterspørgsel er et stort kulturlandskab med lav bebyggelses og oplevelsestæthed – et landskab vi kan betegne som sommerhussprawl.
Der er flere forekellige aspekter som er interessante at undersøge når man diskuterer sommerhustypologiens betydning for et område. Først og fremmest er det vigtigt at betragte sommerhusets på forskellige skalatrin – både small og large. Small kan fx være det enkelte hus: hvor stort er det, kapacitet, program, stand, brugsstatus, udtryk. Tegner der sig nogle generelle billeder for området og hvad betyder det for brugernes adfærd. Når man zoomer ud og betragter det husenes i en større sammenhæng bliver det interessant at se på bebyggelsesstrukturer, vejnet, tætheder og programsammensætning.
Diagrammerne herunder sammenholder (øverst) forskellige eksempler på det fritliggende sommerhus/hytte. Fra venstre ses eksempler på små enheder, der indskriver sig i bymæssige kontekster. På kortene ses der en relativ høj bebyggelsesprocent ligesom husene er i et mangfoldigt urban program, med mange forskellige funktioner (skole, restauranter, fitness, en-families huse, havn…). Sommerhusene til højre i rækken er placeret i mere let bebygget kontekst. Der er en meget lavere bebyggelsesprocent hvilket resulterer i øgede afstande til nabobygning og mere plads til grønt imellem husene. Samtidig indskriver disse huse sig i områder med en homogen programsammensætning der altovervejende består af sommerhuse (ref til kortlægningen af bygningsfunktioner øverst i teksten).
Diagrammet herunder sammenholder forskellige eksempler på feriehuse/lejligheder med en øget tæthed og programmatisk kompleksitet. Eksemplerne placerer sig desuden alle i en bymæssig kontekst og indskriver sig derfor i en mere kompleks urban kontekst.
Her ses eksempler på ferielejligheder i umiddelbar forbindelse til havneaktiviteter, rækkehusbebyggelse, erhverv/bolig hybrider og klyngebebyggelser med forhøjet bebyggelsesprocent.
1:5000 bygningsaftryk. Sommerhusbilleder lånt fra Esmark.dk
I en bymæssig kontekst hvor vi fokuserer på interferenspunkter mellem turismesektoren og lokale aktører, er det åbenlyst hvilke ferieboformer som er mest interessante at studere. Både de fritliggende feriehus/hytte som er placeret i byen samt de fem eksempler på urbane ferie-bygningstyper øger alle potentialet for meningsfuld interaktion mellem lokale aktører og turister. Interaktion kan være alt fra ophold i byrummet, tilfældige samtaler mellem fremmede, til restaurantionsbesøg og shopping. Hvor disse aktivitet opstår spontant og løbende ved ophold i sidstnævnte ferieboformer så forudsætter det en aktiv handling og transporttid i bil hvis man opholder sig i et hus i de afsidesliggende sommerhusområder.
Udlejningshuset eller det private sommerhus
Af de omkring 200.000 danske sommerhuse er det ca en 1/5 som er på det kommercielle udlejningsmarked (40.000 i 2016 dst.dk). De resterende 160.000 sommerhuse benyttes privat og lånes/udlejes måske privat. Denne usikkerhed omkring brugen af langt hovedparten af de danske sommerhuse er en udfordring når vi snakker om kystturismens betydning i lokalområderne. Hvordan adskiller relationen, engagementet og interaktionen med omgivelserne sig mellem disse to brugergrupper? Hvordan er forbrugsmønstrene? Hvordan er holdningen til forandringer i lokalområdet? Dette er nogle af de centrale spørgsmål som vi har svært ved at diskutere når vi snakker kystturisme, eftersom kystturisme oftest italesættes udfra de årlige nøgletal vi får fra den 1/5 af sommerhusene som er på det kommercielle marked.
Hvis vi zoomer ind på ovenstående sommerhusbebyggelse, nord for Nr. Lyngvig Fyr på Holmsland Klit, så gør det sig her gældende at 93 af områdets 253 sommerhuse (37%) udlejes kommercielt blandt fem forskellige udlejningsbureauer. Det er svært at se et tydeligt mønster for hvilke huse der udlejes og ej, men der ses en svag tendens til at de yderste huse i bebyggelsen udlejes mindre (bedste beliggenhed i forhold til udsigt) end huse mere centralt i bebyggelsen. Generelt ses der en jævn geografisk fordeling mellem udlejnings og privat brug sommerhuse i dette område.
De førnævnte kvalitative parametre som relation og engagement i lokalområdet er dog sværere men måske mere interessante når vi ønsker at nuancere billedet af sommerhustypologiens sociale, økonomiske og landskabelige betydning i kystområderne.
Sommerhuse, crowdfunding og interessefællesskab
For tankeeksperimentets skyld kan det være interessant at se på den økonomiske kapacitet som sommerhusudlejningen rummer, og hvilke potentialer der kan ligge i områdeudvikling via crowdfunding. Hvis vi fortsat fokuserer på ovenstående område, er det rimeligt at forvente at sommerhusejerne og udlejerne har nogle geografiske fællesinteresser om kvaliteten af deres område – landskabet, stranden, aktivitetsmuligheder, ect kan således ses som potentielle fællesinteresser som udviklingsprojekter kan formes omkring.
Hvis vi ud fra tilgængelige data fra udlejningsbureauerne laver et overslag på omsætningen for dette sommerhusområde ser vi: 93 huse x 4000 kr/uge x 18 uger/år (gns. udlejningsuger) = ca 6.7 mio kr årlig omsætning. Ca 1.8 mio kr af denne omsætning er skattefrie da bundfradraget er 21.600 kr ved kommerciel udlejning.
Hvad nu hvis man i mindre, stedsspecifikke fællesskaber bestående af udlejningsklynger og grundejerforening benyttede noget af det økonomiske råderum som denne omsætning bringer, til at investere i ultralokale udviklingstiltag, der vil løfte kvaliteten af de umiddelbare omgivelser, til fordel for ejere og lejere.
Kunne en grundejerforening blive enig om at opføre en fællessauna eller en solnedgangsplads i klitterne? Hvad med basisfasciliteter som toiletter og bad ved stranden? Er dette initiativer som sommerhusejerne selv kan løfte, eller er det kommunens opgave?
Sommerhusudlejningsbureauernes lokale tilhørsforhold:
Den store efterspørgsel på sommerhuse har givet et stort udbud af forskellige udlejningsbureauer i området. Disse bureauer har en stor indflydelse på hvilke produkter der markedsføres, hvordan området brandes og derfor hvilken overvejende identitets-fortælling der frames ved området. Den store efterspørgsel gør ligeledes udlejningsvirksomhederne til en stærk økonomisk aktør i området, som har været med til at igangsætte en lang række projekter og kulturelle initiativer.
I denne sammenhæng er det interessant at kigge nærmere på virksomhedernes lokale tilhørsforhold og engagement. Nedenfor ses listen af de primære aktører på udlejningsmarkedet og deres organisatoriske relation til lokalområdet:
Esmark Feriehusudlejning (Lokalt og selvejende, har opkøbt Elite og Schultz udlejning, også lokale firmaer)
Elite Sommerhusudlejning (En del af Esmark)
Westerland.dk (Lokalt og selvejende)
DanWest Feriehusudlejning (Lokalt og selvejende)
Feriepartner Hvide Sande + Søndervig (Lokale filialer af Feriepartner Danmark, et landsdækkende firma og en del af EDC Group)
Sol og Strand (Lokal filial af landsdækkende udlejningsbureau)
Novasol (Europæisk udlejningsbureau ejet af Wyndham Worldwide, USA)
Som det ses er der stor forskel på ejerforholdene bag aktørene, og det må antages at disse ejerforhold også har indflydelse på hvor stærkt virksomhederne engagerer sig i udviklingen af lokalområdet. Det er hypotesen at en 3. generations lokal og selvejende udlejningsvirksomhed (Esmark) har et stærkere lokalt tilhørsforhold og engagement end en international udlejningsopganisation med ejerskab i USA.
Design for new engagement. Som forskningsprojektets subtitel indikerer, fokuserer vi på hvordan man via designhandlinger kan engagere sig mere aktivt og direkte i forskningsfeltet, og hvordan dette er med til at skabe dybdegående kvalitativ viden. Inden for Design Research kaldes dette Research by Design, hvori den subjektive og kreative designproces ses som en katalysator for vidensproduktion.
Udvikling af designeksperimenter i en iterativ proces.
Nedenfor ses fem skitsebeskrivelser af stedsspecifikke designeksperimenter som er under udvikling i Hvide Sande i samarbejde med lokale aktører. Designinstallationerne kredser alle omkring undersøgelser af aktøres performative potentialer og fokuserer samtidig på hvordan aktør-netværk påvirkes (konstrueres, destabiliseres og reorganiseres) af konkrete projekter.
Designeksperimenterne tager afsæt i kortlægningen som har fundet sted i området og koncentrere sig om nogle strategisk interessante urbane områder, som ønskes undersøgt nærmere.
Dialog med lokale tager afsæt i konkrete projekter
Designeksperimenterne udvikles i løbende dialog med lokale aktører og interessenter. Møder med lokale aktører tager oftest afsæt i designmateriale omkring en eller flere af installationerne, og kommer derved til at omhandle konkrete steder, brugere eller objekter, og de tilknyttede muligheder, udfordringer, holdning og følelser som knytter sig hertil. Således bliver hele processen omkring designeksperimenterne et værktøj der generer dybere kvalitativ empiri.
Metoden har vist sig effektiv til at frembringe og kortlægge lokale aktøres kompetencer, netværk og holdninger, og dette på et meget konkret niveau. “Hvis vi skal have noget til at ske tager vi typisk fat i den og den aktør, når det handler om det og det”
Interferenspunkter og programmatisk hybriditet
Designeksperimenterne forstås som en række akupunktur indgreb med fokus på en øget programmatisk hybriditet og en urban og oplevelsesmæssig fortætning af strategisk udvalgte områder i Hvide Sande.
Således søger vi at udfordrer de nuværende programmatiske zoneinddelinger mellem bolig, klitter, industri, strand, handel. Med designeksperimenterne undersøger potentialerne og udfordringerne ved at blande nogle af disse programmer eller addere flere lag til byen. Vi er på udkig efter meningsfulde interferenspunkter mellem områdets forskellige aktører.
På kortet ses lokationerne for de ovenstående designeksperimenter. Et primært fokus er bevægelsen på tværs af forskellige programmatiske områder i byen som starter ved A centralt i byen forenden af handels-gaden, igennem havneområdet (D) ved auktions-hallen, til havneindsejlingen (E1) og videre til stranden og ud på molen (C). Her fokuseres der på muligheden for en øget sammensmeltning mellem de forskellige programmer, som opnås ved at lade af elementer fra ét område flytte ind i et andet, og på den måde undersøge interaktionsmulighederne.
På et overordnet niveau fokuseres der på industriområdernes performative potentialer og hvorledes der kan arbejdes med en mere eksplicit oplevelsesstrategi i disse områder som samtidig er i synergi mellem havnens primære forretningsområde som industrihavn og oplevelses-økonomien der kobles til turisme.
Læs mere om de enkelte designeksperimenter i de øvrige blogindlæg.
Rethinking Tourism in a Coastal City - Design for new Engagement 
_Page_124_Image_0001_0.jpg){kind=link}