Sommerhuslandskabet

7700 sommerhuse på Holmsland Klit, 3.3 mio årlige turister i RKSK kommune med et forbrug på 2,4 mia/år (2014). Det er nogle af de nøgterne fakta for turismen i området. Men hvordan kommer dette til syne i landskabet, i bybilledet og i snakken ved køkkenbordet?

I dette indlæg vil jeg fokusere på den altovervejende bygningstypologi der forbindes med turismen i RKSK – Sommerhuset.

På kortet herunder har jeg farveindekseret alle bygninger i kommunen i forhold til deres funktion. De 11.000 sorte prikker repræsenterer hvert et sommerhus hvilket skal ses i forhold til kommunens 18.000 enfamilieshuse. Der er altså 2/3 dele så mange sommerhuse i kommunen som der er enfamilieshuse. Kortlægningen tydeliggør yderligere at langt hovedparten af sommerhusene er koncentreret på Holmsland Klit inden for en 3 km zone fra kysten, hvor sommerhustypologien er i klar overvægt, en tendens som gør sig gældende på landsplan.

Mathias Meldgaard, Bonn Presentation mindre8

Kortet tydeliggør et monofunktionelt og homogent sommerhuslandskab i RKSK, med ringe eller ingen interaktion med øvrige urbane områder. Sommerhusene er fordelt jævnt over hele Holmsland Klitten og det enkelte sommerhusområde adskiller sig minimalt fra naboområderne. Hovedbevægelsen sker via hovedvejen, som kobler sig på de enkelte sommerhusområder på identisk vis via et antennevejrgid.

Placeringen i klitlandskabet i relativ nærhed til stranden og maksimal afstand (fysisk og visuel) til nabohuset fortæller om det overvejende gaze som hersker ved kystturismen: romantisk naturblik hvor man søger isolation i den vilde natur. Resultatet af dette sommerhusideal koblet med den store efterspørgsel er et stort kulturlandskab med lav bebyggelses og oplevelsestæthed – et landskab vi kan betegne som sommerhussprawl.

Der er flere forekellige aspekter som er interessante at undersøge når man diskuterer sommerhustypologiens betydning for et område. Først og fremmest er det vigtigt at betragte sommerhusets på forskellige skalatrin – både small og large. Small kan fx være det enkelte hus: hvor stort er det, kapacitet, program, stand, brugsstatus, udtryk. Tegner der sig nogle generelle billeder for området og hvad betyder det for brugernes adfærd. Når man zoomer ud og betragter det husenes i en større sammenhæng bliver det interessant at se på bebyggelsesstrukturer, vejnet, tætheder og programsammensætning.

Diagrammerne herunder sammenholder (øverst) forskellige eksempler på det fritliggende sommerhus/hytte. Fra venstre ses eksempler på små enheder, der indskriver sig i bymæssige kontekster. På kortene ses der en relativ høj bebyggelsesprocent ligesom husene er i et mangfoldigt urban program, med mange forskellige funktioner (skole, restauranter, fitness, en-families huse, havn…). Sommerhusene til højre i rækken er placeret i mere let bebygget kontekst. Der er en meget lavere bebyggelsesprocent hvilket resulterer i øgede afstande til nabobygning og mere plads til grønt imellem husene. Samtidig indskriver disse huse sig i områder med en homogen programsammensætning der altovervejende består af sommerhuse (ref til kortlægningen af bygningsfunktioner øverst i teksten).

Sommerhustyper diagrammer

Diagrammet herunder sammenholder forskellige eksempler på feriehuse/lejligheder med en øget tæthed og programmatisk kompleksitet. Eksemplerne placerer sig desuden alle i en bymæssig kontekst og indskriver sig derfor i en mere kompleks urban kontekst.

Her ses eksempler på ferielejligheder i umiddelbar forbindelse til havneaktiviteter, rækkehusbebyggelse, erhverv/bolig hybrider og klyngebebyggelser med forhøjet bebyggelsesprocent.

Sommerhustyper diagrammer2
1:5000 bygningsaftryk. Sommerhusbilleder lånt fra Esmark.dk

I en bymæssig kontekst hvor vi fokuserer på interferenspunkter mellem turismesektoren og lokale aktører, er det åbenlyst hvilke ferieboformer som er mest interessante at studere. Både de fritliggende feriehus/hytte som er placeret i byen samt de fem eksempler på urbane ferie-bygningstyper øger alle potentialet for meningsfuld interaktion mellem lokale aktører og turister. Interaktion kan være alt fra ophold i byrummet, tilfældige samtaler mellem fremmede, til restaurantionsbesøg og shopping. Hvor disse aktivitet opstår spontant og løbende ved ophold i sidstnævnte ferieboformer så forudsætter det en aktiv handling og transporttid i bil hvis man opholder sig i et hus i de afsidesliggende sommerhusområder.

Udlejningshuset eller det private sommerhus

Af de omkring 200.000 danske sommerhuse er det ca en 1/5 som er på det kommercielle udlejningsmarked (40.000 i 2016 dst.dk). De resterende 160.000 sommerhuse benyttes privat og lånes/udlejes måske privat. Denne usikkerhed omkring brugen af langt hovedparten af de danske sommerhuse er en udfordring når vi snakker om kystturismens betydning i lokalområderne. Hvordan adskiller relationen, engagementet og interaktionen med omgivelserne sig mellem disse to brugergrupper? Hvordan er forbrugsmønstrene? Hvordan er holdningen til forandringer i lokalområdet? Dette er nogle af de centrale spørgsmål som vi har svært ved at diskutere når vi snakker kystturisme, eftersom kystturisme oftest italesættes udfra de årlige nøgletal vi får fra den 1/5 af sommerhusene som er på det kommercielle marked.

 

Udlejningshuse ved Holmsland Klitby

Hvis vi zoomer ind på ovenstående sommerhusbebyggelse, nord for Nr. Lyngvig Fyr på Holmsland Klit, så gør det sig her gældende at 93 af områdets 253 sommerhuse (37%) udlejes kommercielt blandt fem forskellige udlejningsbureauer. Det er svært at se et tydeligt mønster for hvilke huse der udlejes og ej, men der ses en svag tendens til at de yderste huse i bebyggelsen udlejes mindre (bedste beliggenhed i forhold til udsigt) end huse mere centralt i bebyggelsen. Generelt ses der en jævn geografisk fordeling mellem udlejnings og privat brug sommerhuse i dette område.

De førnævnte kvalitative parametre som relation og engagement i lokalområdet er dog sværere men måske mere interessante når vi ønsker at nuancere billedet af sommerhustypologiens sociale, økonomiske og landskabelige betydning i kystområderne.

Sommerhuse, crowdfunding og interessefællesskab

For tankeeksperimentets skyld kan det være interessant at se på den økonomiske kapacitet som sommerhusudlejningen rummer, og hvilke potentialer der kan ligge i områdeudvikling via crowdfunding. Hvis vi fortsat fokuserer på ovenstående område, er det rimeligt at forvente at sommerhusejerne og udlejerne har nogle geografiske fællesinteresser om kvaliteten af deres område – landskabet, stranden, aktivitetsmuligheder, ect kan således ses som potentielle fællesinteresser som udviklingsprojekter kan formes omkring.

Hvis vi ud fra tilgængelige data fra udlejningsbureauerne laver et overslag på omsætningen for dette sommerhusområde ser vi: 93 huse x 4000 kr/uge x 18 uger/år (gns. udlejningsuger) = ca 6.7 mio kr årlig omsætning. Ca 1.8 mio kr af denne omsætning er skattefrie da bundfradraget er 21.600 kr ved kommerciel udlejning.

Hvad nu hvis man i mindre, stedsspecifikke fællesskaber bestående af udlejningsklynger og grundejerforening benyttede noget af det økonomiske råderum som denne omsætning bringer, til at investere i ultralokale udviklingstiltag, der vil løfte kvaliteten af de umiddelbare omgivelser, til fordel for ejere og lejere.

Kunne en grundejerforening blive enig om at opføre en fællessauna eller en solnedgangsplads i klitterne? Hvad med basisfasciliteter som toiletter og bad ved stranden? Er dette initiativer som sommerhusejerne selv kan løfte, eller er det kommunens opgave?

Sommerhusudlejningsbureauernes lokale tilhørsforhold:

Den store efterspørgsel på sommerhuse har givet et stort udbud af forskellige udlejningsbureauer i området. Disse bureauer har en stor indflydelse på hvilke produkter der markedsføres, hvordan området brandes og derfor hvilken overvejende identitets-fortælling der frames ved området. Den store efterspørgsel gør ligeledes udlejningsvirksomhederne til en stærk økonomisk aktør i området, som har været med til at igangsætte en lang række projekter og kulturelle initiativer.

I denne sammenhæng er det interessant at kigge nærmere på virksomhedernes lokale tilhørsforhold og engagement. Nedenfor ses listen af de primære aktører på udlejningsmarkedet og deres organisatoriske relation til lokalområdet:

  • Esmark Feriehusudlejning (Lokalt og selvejende, har opkøbt Elite og Schultz udlejning, også lokale firmaer)
  • Elite Sommerhusudlejning (En del af Esmark)
  • Westerland.dk (Lokalt og selvejende)
  • DanWest Feriehusudlejning (Lokalt og selvejende)
  • Feriepartner Hvide Sande + Søndervig (Lokale filialer af Feriepartner Danmark, et landsdækkende firma og en del af EDC Group)
  • Sol og Strand (Lokal filial af landsdækkende udlejningsbureau)
  • Novasol (Europæisk udlejningsbureau ejet af Wyndham Worldwide, USA)

Som det ses er der stor forskel på ejerforholdene bag aktørene, og det må antages at disse ejerforhold også har indflydelse på hvor stærkt virksomhederne engagerer sig i udviklingen af lokalområdet. Det er hypotesen at en 3. generations lokal og selvejende udlejningsvirksomhed (Esmark) har et stærkere lokalt tilhørsforhold og engagement end en international udlejningsopganisation med ejerskab i USA.

Advertisements

Author: coastalcuriosity

Architect and PhD fellow at Aarhus School of Architecture. Researching on place based coastal tourism planning.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s