Fortøjningspæle // Timelapse observation

Designeksperimenterne skal løbende dokumenteres og evalueres igennem forskningsperioden. Dette rejser det nærliggende spørgsmål: Hvordan evaluerer vi urban design?

Designeksperimenterne ses som dynamiske projekter der er i konstant udvikling, derfor er der et bredt fokus på processens trin fra ide til udvikling, projektering, etablering, brug og videreudvikling. Designeksperimenterne ses ikke som færdige når de er blevet etableret – generelt er det ikke frugtbart at tale om færdige projekter, når vi ønsker en nuanceret debat omkring urbant design. Dokumentationen vil derfor veksle mellem kvalitative og kvantitative data. Møder, kommentarer og interviews med stakeholders og brugere bliver refereret og de stedsspecifikke designinstallationer vil blive observeret onsite med fotos, video og andet monitoreringsværktøj.

Ovenfor ses en timelapse af designeksperiment 01 // fortøjningspæle på havnekajen ved Stormgade, Hvide Sande. Videoen er fra tirsdag 25/06/2017_ kl 1000 – 1400 (spredte skyer og solskin, 17 grader). Videoen består af stillfotos taget for hvert 5. sekund i observationsperioden. Videodokumentation af brugeres interaktion med designeksperimenterne giver mulighed for at udtrække simple empiriskedata omkring antal, køn, alder, opholdslængde, handlingsmønstre ect. Videoen viser at 221 personer interagerer/gør ophold ved designeksperimenter i løbet af 2 timer og 50 min. Brugergruppen er sammensat af: 81 mænd, 73, kvinde, 67 børn og 11 hunde.

Kvantitativ dataindsamling som ovenstående er væsentligt i forbindelse med evaluering af designtiltag i urbane rum som dette. Dette kan være med til at danne et mere nuanceret billede af hvad design gør, og ikke blot hvad design er. Ydermere kan det danne grundlag for en mere oplyst dialog med berørte aktører og interessenter. I det konkrete tilfælde vil datagrundlaget, når diskuteret med lokale erhvervsdrivende, potentielt kunne føre til produktudvikling og et øget fokus på byrummets betydning for helhedsoplevelsen.

Jf aktør netværk teori (ANT) giver det ikke mening at betragte en designinstallation som et isoleret element, men istedet som en aktør i et netværk med andre aktører. Derfor, når vi diskuterer værdien af en installation som denne, bør vi betragte den som en del af et komplekst netværk af aktører i området.

A building is not a static object but a moving project (Latour, Yaneva)

Nedenfor ses fire billeder med brugere der interagerer med fortøjningspælene. De forholder sig allesammen til pælene som objekter der relaterer fint til kroppens skala, hvorfor mange sidder, går eller kravler rundt på dem. Ydermere ser vi at pælene danner rum for andre handlinger; ramme for familiefoto, madpakke-station og isbænk. Mange af brugernes handlinger er koblet direkte sammen med øvrige aktører i nærområdet; isen er købt iskiosken 30 meter derfra, isbådene er højst sandsynligt købt i SPAR købmanden 60 meter derfra, mens familiefotoet involverer en forbigående hundelufter. På denne måde bliver fortøjningspælene katalysator for en række handlinger der fordrer meningsfulde interaktioner mellem områdets aktører, nogle immaterielle og andre materielle (sågar kommercielle) .

Reaktivering af fortøjningspæle

Disse forskellige handlinger og deres indflydelse på aktørnetværk i området er relevante når vi skal diskuterer værdiskabelse ved urban design og transformationsprojekter. Værdidiskussionen har altid været central for byplanlægningen, men hvor der ofte har været fokus på æstetiske, funktionelle og konstruktive aspekter når man har diskuteret værdi af arkitektur, så er branchen udfordret af den aktuelle politiske diskurs hvor værdidebatten i højere grad fokuserer på socioøkonomiske aspekter og new public management kræver målbarhed af værdiskabelse.

Tom Avermaete (professor i arkitektur ved Delft Universitet) kritiserer den aktuelle fremstilling og debat af arkitektur, både peer to peer og eksternt. Ifølge ham er der et overvejende fokus på den visuelle formidling, og projekter bliver oftest fremstillet som færdige “glansbilleder” i enten visualiseringer eller arkitekturfotos, gerne med et overdrevet gadeliv eller som mennesketomme arkitekturværker. Problemet med denne normative formidling af arkitektur og byrum er, at vi herved kommer til at iscenesætte eller fastfryse projekterne ud fra ét forprogrammeret ideal, frem for at betragte og diskutere projekterne som værende i konstant udvikling og dialog med omgivelserne, også efter det råde bånd er klippet af borgmesteren. Avermaete efterspørger en meget mere nuanceret og holistisk debat af arkitekturens betydning.

Så hvor efterlader det evalueringen af designeksperimentet med flytningen af fortøjningspælene til havnehajen i Hvide Sande. Forsøget med at videodokumentere brugernes interaktion med installationen har vist sig brugbar i forhold til dokumentation og analyse af en række kvantitative forhold, mens de kvalitative data foreløbigt er bestående af referater, fotos og noter fra processen frem til flytningen. Det er ambitionen af der i den kommende periode skal foretages en række interviews med brugere og naboaktører hvilket vil bidrage til en mere holistisk beskrivelse og evaluering.

Advertisements

Author: coastalcuriosity

Architect and PhD fellow at Aarhus School of Architecture. Researching on place based coastal tourism planning.

One thought on “Fortøjningspæle // Timelapse observation”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s