Fortøjningspæle // Timelapse observation

Designeksperimenterne skal løbende dokumenteres og evalueres igennem forskningsperioden. Dette rejser det nærliggende spørgsmål: Hvordan evaluerer vi urban design?

Designeksperimenterne ses som dynamiske projekter der er i konstant udvikling, derfor er der et bredt fokus på processens trin fra ide til udvikling, projektering, etablering, brug og videreudvikling. Designeksperimenterne ses ikke som færdige når de er blevet etableret – generelt er det ikke frugtbart at tale om færdige projekter, når vi ønsker en nuanceret debat omkring urbant design. Dokumentationen vil derfor veksle mellem kvalitative og kvantitative data. Møder, kommentarer og interviews med stakeholders og brugere bliver refereret og de stedsspecifikke designinstallationer vil blive observeret onsite med fotos, video og andet monitoreringsværktøj.

Ovenfor ses en timelapse af designeksperiment 01 // fortøjningspæle på havnekajen ved Stormgade, Hvide Sande. Videoen er fra tirsdag 25/06/2017_ kl 1000 – 1400 (spredte skyer og solskin, 17 grader). Videoen består af stillfotos taget for hvert 5. sekund i observationsperioden. Videodokumentation af brugeres interaktion med designeksperimenterne giver mulighed for at udtrække simple empiriskedata omkring antal, køn, alder, opholdslængde, handlingsmønstre ect. Videoen viser at 221 personer interagerer/gør ophold ved designeksperimenter i løbet af 2 timer og 50 min. Brugergruppen er sammensat af: 81 mænd, 73, kvinde, 67 børn og 11 hunde.

Kvantitativ dataindsamling som ovenstående er væsentligt i forbindelse med evaluering af designtiltag i urbane rum som dette. Dette kan være med til at danne et mere nuanceret billede af hvad design gør, og ikke blot hvad design er. Ydermere kan det danne grundlag for en mere oplyst dialog med berørte aktører og interessenter. I det konkrete tilfælde vil datagrundlaget, når diskuteret med lokale erhvervsdrivende, potentielt kunne føre til produktudvikling og et øget fokus på byrummets betydning for helhedsoplevelsen.

Jf aktør netværk teori (ANT) giver det ikke mening at betragte en designinstallation som et isoleret element, men istedet som en aktør i et netværk med andre aktører. Derfor, når vi diskuterer værdien af en installation som denne, bør vi betragte den som en del af et komplekst netværk af aktører i området.

A building is not a static object but a moving project (Latour, Yaneva)

Nedenfor ses fire billeder med brugere der interagerer med fortøjningspælene. De forholder sig allesammen til pælene som objekter der relaterer fint til kroppens skala, hvorfor mange sidder, går eller kravler rundt på dem. Ydermere ser vi at pælene danner rum for andre handlinger; ramme for familiefoto, madpakke-station og isbænk. Mange af brugernes handlinger er koblet direkte sammen med øvrige aktører i nærområdet; isen er købt iskiosken 30 meter derfra, isbådene er højst sandsynligt købt i SPAR købmanden 60 meter derfra, mens familiefotoet involverer en forbigående hundelufter. På denne måde bliver fortøjningspælene katalysator for en række handlinger der fordrer meningsfulde interaktioner mellem områdets aktører, nogle immaterielle og andre materielle (sågar kommercielle) .

Reaktivering af fortøjningspæle

Disse forskellige handlinger og deres indflydelse på aktørnetværk i området er relevante når vi skal diskuterer værdiskabelse ved urban design og transformationsprojekter. Værdidiskussionen har altid været central for byplanlægningen, men hvor der ofte har været fokus på æstetiske, funktionelle og konstruktive aspekter når man har diskuteret værdi af arkitektur, så er branchen udfordret af den aktuelle politiske diskurs hvor værdidebatten i højere grad fokuserer på socioøkonomiske aspekter og new public management kræver målbarhed af værdiskabelse.

Tom Avermaete (professor i arkitektur ved Delft Universitet) kritiserer den aktuelle fremstilling og debat af arkitektur, både peer to peer og eksternt. Ifølge ham er der et overvejende fokus på den visuelle formidling, og projekter bliver oftest fremstillet som færdige “glansbilleder” i enten visualiseringer eller arkitekturfotos, gerne med et overdrevet gadeliv eller som mennesketomme arkitekturværker. Problemet med denne normative formidling af arkitektur og byrum er, at vi herved kommer til at iscenesætte eller fastfryse projekterne ud fra ét forprogrammeret ideal, frem for at betragte og diskutere projekterne som værende i konstant udvikling og dialog med omgivelserne, også efter det råde bånd er klippet af borgmesteren. Avermaete efterspørger en meget mere nuanceret og holistisk debat af arkitekturens betydning.

Så hvor efterlader det evalueringen af designeksperimentet med flytningen af fortøjningspælene til havnehajen i Hvide Sande. Forsøget med at videodokumentere brugernes interaktion med installationen har vist sig brugbar i forhold til dokumentation og analyse af en række kvantitative forhold, mens de kvalitative data foreløbigt er bestående af referater, fotos og noter fra processen frem til flytningen. Det er ambitionen af der i den kommende periode skal foretages en række interviews med brugere og naboaktører hvilket vil bidrage til en mere holistisk beskrivelse og evaluering.

Designeksperimenter i Hvide Sande

Design for new engagement. Som forskningsprojektets subtitel indikerer, fokuserer vi på hvordan man via designhandlinger kan engagere sig mere aktivt og direkte i forskningsfeltet, og hvordan dette er med til at skabe dybdegående kvalitativ viden. Inden for Design Research kaldes dette Research by Design, hvori den subjektive og kreative designproces ses som en katalysator for vidensproduktion.

Udvikling af designeksperimenter i en iterativ proces.

Nedenfor ses fem skitsebeskrivelser af stedsspecifikke designeksperimenter som er under udvikling i Hvide Sande i samarbejde med lokale aktører. Designinstallationerne kredser alle omkring undersøgelser af aktøres performative potentialer og fokuserer samtidig på hvordan aktør-netværk påvirkes (konstrueres, destabiliseres og reorganiseres) af konkrete projekter.

Interventionsdiagrammer

Designeksperimenterne tager afsæt i kortlægningen som har fundet sted i området og koncentrere sig om nogle strategisk interessante urbane områder, som ønskes undersøgt nærmere.

Dialog med lokale tager afsæt i konkrete projekter

Designeksperimenterne udvikles i løbende dialog med lokale aktører og interessenter. Møder med lokale aktører tager oftest afsæt i designmateriale omkring en eller flere af installationerne, og kommer derved til at omhandle konkrete steder, brugere eller objekter, og de tilknyttede muligheder, udfordringer, holdning og følelser som knytter sig hertil. Således bliver hele processen omkring designeksperimenterne et værktøj der generer dybere kvalitativ empiri.

Metoden har vist sig effektiv til at frembringe og kortlægge lokale aktøres kompetencer, netværk og holdninger, og dette på et meget konkret niveau. “Hvis vi skal have noget til at ske tager vi typisk fat i den og den aktør, når det handler om det og det”

Interferenspunkter og programmatisk hybriditet

Designeksperimenterne forstås som en række akupunktur indgreb med fokus på en øget programmatisk hybriditet og en urban og oplevelsesmæssig fortætning af strategisk udvalgte områder i Hvide Sande.

Således søger vi at udfordrer de nuværende programmatiske zoneinddelinger mellem bolig, klitter, industri, strand, handel. Med designeksperimenterne undersøger potentialerne og udfordringerne ved at blande nogle af disse programmer eller addere flere lag til byen. Vi er på udkig efter meningsfulde interferenspunkter mellem områdets forskellige aktører.

interventionsdiagrammer-e1500024189805.jpg

På kortet ses lokationerne for de ovenstående designeksperimenter. Et primært fokus er bevægelsen på tværs af forskellige programmatiske områder i byen som starter ved A centralt i byen forenden af handels-gaden, igennem havneområdet (D) ved auktions-hallen, til havneindsejlingen  (E1) og videre til stranden og ud på molen (C). Her fokuseres der på muligheden for en øget sammensmeltning mellem de forskellige programmer, som opnås ved at lade af elementer fra ét område flytte ind i et andet, og på den måde undersøge interaktionsmulighederne.

På et overordnet niveau fokuseres der på industriområdernes performative potentialer og hvorledes der kan arbejdes med en mere eksplicit oplevelsesstrategi i disse områder som samtidig er i synergi mellem havnens primære forretningsområde som industrihavn og oplevelses-økonomien der kobles til turisme.

Læs mere om de enkelte designeksperimenter i de øvrige blogindlæg.

Fortøjningspæle: relokering, omarrangering og reaktivering

Det første design-eksperiment AAA realiserer i Hvide Sande, er en om-arrangering og relokering af en stak reserve-fortøjningspæle som Hvide Sande Havn bruger til udskiftning af defekte pæle i havnen. Med dette simple indgreb ønsker vi at undersøge hvorledes man kan aktivere performative affordances ved industrielle aktører i området for derigennem at skabe en mere hybrid programmering af byens urbane områder. Ved at udsætte kendte elementer og steder for en rekonfigurering rejser vi en debat omkring meningsfuld interferens og interaktion mellem industrien og oplevelser i byrum.

Pælene ligger normalt opmagasineret på havnens materialeplads, på et indhegnet område i nordhavnen. Pladsen er havnens lager og rummer mange forskellige objekter, der varierer i størrelse, antal og værdi. Fortøjningspælene er i asobé træ, og varierer i længde fra 4-9 meter og vejer op til 1000 kg. Pælene har ligget på pladsen i flere år, og beplantningen på pladsen er begyndt at gro op omkring pælene, hvilket resulterer i algevækst på overfladen.

Processen

Efter en kortlægningsvandretur i nordhavnen bad jeg HSH om adgang til deres materialegård for at kortlægge hvilke objekter de har opmagasineret. Havnedirektør var først spørgende overfor formålet med mit besøg, så jeg producerede en hurtig visualisering der illustrerer undersøgelsen af industrien som en performativ aktør i området.

Denne visualisering blev et toneangivende konkret eksempel på konceptet om at iscenesætte eksisterende og velkendte elementer i området via minimale design indgreb ss; relokering, addering (antal, lys, lyd…), omarrangering. Som det ses på billederne af den endelige installation på kajkanten, så ligner det den tidlige visualisering meget.

Fortøjringspælene flyttes diagram 1

Den tidlige visualisering har fungeret som omdrejningpunkt for konkrete diskussioner omkring hvad kan lade sig gøre på havnens område og med havnens materialer. Fokuspunkter som kajkantens fremkommelighed (til rengøring og havnebrug) blev tidligt påpeget ved præsentation af visualiseringen, ligesom det blev klart at havnen er åbne overfor eksperimenter med deres materialer og arealer, hvis ideen argumenteres, konkretiseres og overholder havnens hovedinteresser; sikkerhed og funktionalitet.

Flytning fra A til B

Flytning af fortøjringspæle

Evaluering og lokal værdiskabelse

Dokumentation af processen, brugen og udviklingen af designeksperimenterne er central for forskningsprojektet. Evaluering af designinterventionerne vil blive på baggrund af en blanding af kvalitative og kvantitative data som løbende indsamles og dokumenteres. Jeg har skrevet et kortere indlæg om dette i en anden blogtråd

 

 

Forskellige blikke – forskellige potentialer

Det er interessant at undersøge hvordan omgivelsernes brug udvikles når de eksponeres for nye blikke med andre kulturelle baggrunde. I Hvide Sandes tilfælde, som årligt besøges af xxx turister, kan der ses spor af ændrede og adderede brugsmønstre af omgivelserne. Et tydeligt eksempel er surferne og deres brug og aktivering af affordances ved bølgerne, p-pladserne og stranden.  Et andet eksempel er den alsidige brug af sydmolen.

Dette tyder på at

06062017_ Affordance mapping
Diagram // Hvordan objekters handlingsmuligheder er afhængige af brugerens gaze.

Urrys tourist gaze teori og Gibsons Affordance teori arbejder begge med omgivelsernes meningsfuldhed for subjektet. Urry taler om at steder besøges hvis de “convey appropriate cultural meanings” (Urry 2002: 38), mens Gibson taler om omgivelsernes meningsfulde handlingsrum for personer.

06062017_ Affordance mapping
Et trawl, eller er det en vindskulptur, eller en legeplads. Tingenes affordances udvides i takt med de eksponeres for aktøres gazes.

Provotyping // hvad nu hvis?

Som en del af PhD projektet har jeg været tilknyttet undervisningsteamet for kanditatstuderende på Studio Urban Design | Landscape Architecture. Semesteropgaven har været linket direkte til mit forskningsprojekt, med tilsvarende titel “Rethinking Tourism in af Coastal Territory” og har ført til en række interessante designprojekter der forholder sig kritisk til placebased tourism.

Provotyping blev introduceret i en intensiv workshop med de kandidatstuderende på Studio Urban Design & Landscape Architecture, AAA. De studerende tog afsæt i hinandens indledende site-analyser og designforslag, som de byttede parvist, og blev bedt om at radikalisere. Oplægget til workshoppen ses her: Newspaper dummy

Begrebet provotyping stammer fra informations system design og beskrives af Preben Mogensen som en metode til “provoking concrete, everyday practice, by exposing current problems, calling forth what usually is taken for granted.”  (Mogensen, 1991, 31-53).

Begrebet er sidenhen blevet omfavnet af en række andre discipliner ss. design research, for dens evne til at belyse brugeres forudefattede holdninger og derved kvalificere problemstillingen i den tidlige front-end fase af en designproces.

“Provotypes are ethnographically rooted, technically working, robust artefacts that deliberately challenge stakeholder conceptions by reifying and exposing tensions that surround a field of organizational interest. The daily and local experience of provotypes aim to stir dialectical processes of reflection on how conceptions currently are, and fuel the front end of a development process by speculating how conceptions could be
different” (Boer, L., Donovan, J., & Buur, J. (2013))

Provotypes er tydeligvis i familie med prototypes, men hvor sidstnævnte er et designforslag på et endeligt produkt som ønskes testet af potentielle brugere, ja så bruges provotypes i den indledende front-end fase som en metode til at skærpe problemstillingen hvad vi sidenhen ønsker at imødegå med design.

Læs mere om provotyping her

provotyping prototyping diagram

Continue reading “Provotyping // hvad nu hvis?”

Mobilt feltkontor // Caravan of Coastal Curiosity

Som en del af projektets aktionsbaserede forskningstilgang, Research by Design, er der blevet anskaffet og redesignet en campingvogn, som for fremtiden skal agere mobilt feltkontor. Center for Coastal Curiosity er en foreløbig titel til kontoret, og herfra har forskningsgruppen mulighed for at formidle og diskutere projektet.

Campingvognen er farvet signalblå og har yderlig informativ grafik på siderne. Signalværdien skal fordrer interaktion med forbigående når den er besat af forskere. Vi har foreløbigt fået lov til at indtage 2 parkeringspladser på den centrale og havnenære parkeringsplads. Her bliver der etableret siddemuligheder som inviterer til ophold på den ellers monofunktionelle parkerings flade.

Onsite office