Steds(u)bevidsthed

This slideshow requires JavaScript.

Advertisements

Fortøjningspæle // Timelapse observation

Designeksperimenterne skal løbende dokumenteres og evalueres igennem forskningsperioden. Dette rejser det nærliggende spørgsmål: Hvordan evaluerer vi urban design?

Designeksperimenterne ses som dynamiske projekter der er i konstant udvikling, derfor er der et bredt fokus på processens trin fra ide til udvikling, projektering, etablering, brug og videreudvikling. Designeksperimenterne ses ikke som færdige når de er blevet etableret – generelt er det ikke frugtbart at tale om færdige projekter, når vi ønsker en nuanceret debat omkring urbant design. Dokumentationen vil derfor veksle mellem kvalitative og kvantitative data. Møder, kommentarer og interviews med stakeholders og brugere bliver refereret og de stedsspecifikke designinstallationer vil blive observeret onsite med fotos, video og andet monitoreringsværktøj.

Ovenfor ses en timelapse af designeksperiment 01 // fortøjningspæle på havnekajen ved Stormgade, Hvide Sande. Videoen er fra tirsdag 25/06/2017_ kl 1000 – 1400 (spredte skyer og solskin, 17 grader). Videoen består af stillfotos taget for hvert 5. sekund i observationsperioden. Videodokumentation af brugeres interaktion med designeksperimenterne giver mulighed for at udtrække simple empiriskedata omkring antal, køn, alder, opholdslængde, handlingsmønstre ect. Videoen viser at 221 personer interagerer/gør ophold ved designeksperimenter i løbet af 2 timer og 50 min. Brugergruppen er sammensat af: 81 mænd, 73, kvinde, 67 børn og 11 hunde.

Kvantitativ dataindsamling som ovenstående er væsentligt i forbindelse med evaluering af designtiltag i urbane rum som dette. Dette kan være med til at danne et mere nuanceret billede af hvad design gør, og ikke blot hvad design er. Ydermere kan det danne grundlag for en mere oplyst dialog med berørte aktører og interessenter. I det konkrete tilfælde vil datagrundlaget, når diskuteret med lokale erhvervsdrivende, potentielt kunne føre til produktudvikling og et øget fokus på byrummets betydning for helhedsoplevelsen.

Jf aktør netværk teori (ANT) giver det ikke mening at betragte en designinstallation som et isoleret element, men istedet som en aktør i et netværk med andre aktører. Derfor, når vi diskuterer værdien af en installation som denne, bør vi betragte den som en del af et komplekst netværk af aktører i området.

A building is not a static object but a moving project (Latour, Yaneva)

Nedenfor ses fire billeder med brugere der interagerer med fortøjningspælene. De forholder sig allesammen til pælene som objekter der relaterer fint til kroppens skala, hvorfor mange sidder, går eller kravler rundt på dem. Ydermere ser vi at pælene danner rum for andre handlinger; ramme for familiefoto, madpakke-station og isbænk. Mange af brugernes handlinger er koblet direkte sammen med øvrige aktører i nærområdet; isen er købt iskiosken 30 meter derfra, isbådene er højst sandsynligt købt i SPAR købmanden 60 meter derfra, mens familiefotoet involverer en forbigående hundelufter. På denne måde bliver fortøjningspælene katalysator for en række handlinger der fordrer meningsfulde interaktioner mellem områdets aktører, nogle immaterielle og andre materielle (sågar kommercielle) .

Reaktivering af fortøjningspæle

Disse forskellige handlinger og deres indflydelse på aktørnetværk i området er relevante når vi skal diskuterer værdiskabelse ved urban design og transformationsprojekter. Værdidiskussionen har altid været central for byplanlægningen, men hvor der ofte har været fokus på æstetiske, funktionelle og konstruktive aspekter når man har diskuteret værdi af arkitektur, så er branchen udfordret af den aktuelle politiske diskurs hvor værdidebatten i højere grad fokuserer på socioøkonomiske aspekter og new public management kræver målbarhed af værdiskabelse.

Tom Avermaete (professor i arkitektur ved Delft Universitet) kritiserer den aktuelle fremstilling og debat af arkitektur, både peer to peer og eksternt. Ifølge ham er der et overvejende fokus på den visuelle formidling, og projekter bliver oftest fremstillet som færdige “glansbilleder” i enten visualiseringer eller arkitekturfotos, gerne med et overdrevet gadeliv eller som mennesketomme arkitekturværker. Problemet med denne normative formidling af arkitektur og byrum er, at vi herved kommer til at iscenesætte eller fastfryse projekterne ud fra ét forprogrammeret ideal, frem for at betragte og diskutere projekterne som værende i konstant udvikling og dialog med omgivelserne, også efter det råde bånd er klippet af borgmesteren. Avermaete efterspørger en meget mere nuanceret og holistisk debat af arkitekturens betydning.

Så hvor efterlader det evalueringen af designeksperimentet med flytningen af fortøjningspælene til havnehajen i Hvide Sande. Forsøget med at videodokumentere brugernes interaktion med installationen har vist sig brugbar i forhold til dokumentation og analyse af en række kvantitative forhold, mens de kvalitative data foreløbigt er bestående af referater, fotos og noter fra processen frem til flytningen. Det er ambitionen af der i den kommende periode skal foretages en række interviews med brugere og naboaktører hvilket vil bidrage til en mere holistisk beskrivelse og evaluering.

Sommerhuslandskabet

7700 sommerhuse på Holmsland Klit, 3.3 mio årlige turister i RKSK kommune med et forbrug på 2,4 mia/år (2014). Det er nogle af de nøgterne fakta for turismen i området. Men hvordan kommer dette til syne i landskabet, i bybilledet og i snakken ved køkkenbordet?

I dette indlæg vil jeg fokusere på den altovervejende bygningstypologi der forbindes med turismen i RKSK – Sommerhuset.

På kortet herunder har jeg farveindekseret alle bygninger i kommunen i forhold til deres funktion. De 11.000 sorte prikker repræsenterer hvert et sommerhus hvilket skal ses i forhold til kommunens 18.000 enfamilieshuse. Der er altså 2/3 dele så mange sommerhuse i kommunen som der er enfamilieshuse. Kortlægningen tydeliggør yderligere at langt hovedparten af sommerhusene er koncentreret på Holmsland Klit inden for en 3 km zone fra kysten, hvor sommerhustypologien er i klar overvægt, en tendens som gør sig gældende på landsplan.

Mathias Meldgaard, Bonn Presentation mindre8

Kortet tydeliggør et monofunktionelt og homogent sommerhuslandskab i RKSK, med ringe eller ingen interaktion med øvrige urbane områder. Sommerhusene er fordelt jævnt over hele Holmsland Klitten og det enkelte sommerhusområde adskiller sig minimalt fra naboområderne. Hovedbevægelsen sker via hovedvejen, som kobler sig på de enkelte sommerhusområder på identisk vis via et antennevejrgid.

Placeringen i klitlandskabet i relativ nærhed til stranden og maksimal afstand (fysisk og visuel) til nabohuset fortæller om det overvejende gaze som hersker ved kystturismen: romantisk naturblik hvor man søger isolation i den vilde natur. Resultatet af dette sommerhusideal koblet med den store efterspørgsel er et stort kulturlandskab med lav bebyggelses og oplevelsestæthed – et landskab vi kan betegne som sommerhussprawl.

Der er flere forekellige aspekter som er interessante at undersøge når man diskuterer sommerhustypologiens betydning for et område. Først og fremmest er det vigtigt at betragte sommerhusets på forskellige skalatrin – både small og large. Small kan fx være det enkelte hus: hvor stort er det, kapacitet, program, stand, brugsstatus, udtryk. Tegner der sig nogle generelle billeder for området og hvad betyder det for brugernes adfærd. Når man zoomer ud og betragter det husenes i en større sammenhæng bliver det interessant at se på bebyggelsesstrukturer, vejnet, tætheder og programsammensætning.

Diagrammerne herunder sammenholder (øverst) forskellige eksempler på det fritliggende sommerhus/hytte. Fra venstre ses eksempler på små enheder, der indskriver sig i bymæssige kontekster. På kortene ses der en relativ høj bebyggelsesprocent ligesom husene er i et mangfoldigt urban program, med mange forskellige funktioner (skole, restauranter, fitness, en-families huse, havn…). Sommerhusene til højre i rækken er placeret i mere let bebygget kontekst. Der er en meget lavere bebyggelsesprocent hvilket resulterer i øgede afstande til nabobygning og mere plads til grønt imellem husene. Samtidig indskriver disse huse sig i områder med en homogen programsammensætning der altovervejende består af sommerhuse (ref til kortlægningen af bygningsfunktioner øverst i teksten).

Sommerhustyper diagrammer

Diagrammet herunder sammenholder forskellige eksempler på feriehuse/lejligheder med en øget tæthed og programmatisk kompleksitet. Eksemplerne placerer sig desuden alle i en bymæssig kontekst og indskriver sig derfor i en mere kompleks urban kontekst.

Her ses eksempler på ferielejligheder i umiddelbar forbindelse til havneaktiviteter, rækkehusbebyggelse, erhverv/bolig hybrider og klyngebebyggelser med forhøjet bebyggelsesprocent.

Sommerhustyper diagrammer2
1:5000 bygningsaftryk. Sommerhusbilleder lånt fra Esmark.dk

I en bymæssig kontekst hvor vi fokuserer på interferenspunkter mellem turismesektoren og lokale aktører, er det åbenlyst hvilke ferieboformer som er mest interessante at studere. Både de fritliggende feriehus/hytte som er placeret i byen samt de fem eksempler på urbane ferie-bygningstyper øger alle potentialet for meningsfuld interaktion mellem lokale aktører og turister. Interaktion kan være alt fra ophold i byrummet, tilfældige samtaler mellem fremmede, til restaurantionsbesøg og shopping. Hvor disse aktivitet opstår spontant og løbende ved ophold i sidstnævnte ferieboformer så forudsætter det en aktiv handling og transporttid i bil hvis man opholder sig i et hus i de afsidesliggende sommerhusområder.

Udlejningshuset eller det private sommerhus

Af de omkring 200.000 danske sommerhuse er det ca en 1/5 som er på det kommercielle udlejningsmarked (40.000 i 2016 dst.dk). De resterende 160.000 sommerhuse benyttes privat og lånes/udlejes måske privat. Denne usikkerhed omkring brugen af langt hovedparten af de danske sommerhuse er en udfordring når vi snakker om kystturismens betydning i lokalområderne. Hvordan adskiller relationen, engagementet og interaktionen med omgivelserne sig mellem disse to brugergrupper? Hvordan er forbrugsmønstrene? Hvordan er holdningen til forandringer i lokalområdet? Dette er nogle af de centrale spørgsmål som vi har svært ved at diskutere når vi snakker kystturisme, eftersom kystturisme oftest italesættes udfra de årlige nøgletal vi får fra den 1/5 af sommerhusene som er på det kommercielle marked.

 

Udlejningshuse ved Holmsland Klitby

Hvis vi zoomer ind på ovenstående sommerhusbebyggelse, nord for Nr. Lyngvig Fyr på Holmsland Klit, så gør det sig her gældende at 93 af områdets 253 sommerhuse (37%) udlejes kommercielt blandt fem forskellige udlejningsbureauer. Det er svært at se et tydeligt mønster for hvilke huse der udlejes og ej, men der ses en svag tendens til at de yderste huse i bebyggelsen udlejes mindre (bedste beliggenhed i forhold til udsigt) end huse mere centralt i bebyggelsen. Generelt ses der en jævn geografisk fordeling mellem udlejnings og privat brug sommerhuse i dette område.

De førnævnte kvalitative parametre som relation og engagement i lokalområdet er dog sværere men måske mere interessante når vi ønsker at nuancere billedet af sommerhustypologiens sociale, økonomiske og landskabelige betydning i kystområderne.

Sommerhuse, crowdfunding og interessefællesskab

For tankeeksperimentets skyld kan det være interessant at se på den økonomiske kapacitet som sommerhusudlejningen rummer, og hvilke potentialer der kan ligge i områdeudvikling via crowdfunding. Hvis vi fortsat fokuserer på ovenstående område, er det rimeligt at forvente at sommerhusejerne og udlejerne har nogle geografiske fællesinteresser om kvaliteten af deres område – landskabet, stranden, aktivitetsmuligheder, ect kan således ses som potentielle fællesinteresser som udviklingsprojekter kan formes omkring.

Hvis vi ud fra tilgængelige data fra udlejningsbureauerne laver et overslag på omsætningen for dette sommerhusområde ser vi: 93 huse x 4000 kr/uge x 18 uger/år (gns. udlejningsuger) = ca 6.7 mio kr årlig omsætning. Ca 1.8 mio kr af denne omsætning er skattefrie da bundfradraget er 21.600 kr ved kommerciel udlejning.

Hvad nu hvis man i mindre, stedsspecifikke fællesskaber bestående af udlejningsklynger og grundejerforening benyttede noget af det økonomiske råderum som denne omsætning bringer, til at investere i ultralokale udviklingstiltag, der vil løfte kvaliteten af de umiddelbare omgivelser, til fordel for ejere og lejere.

Kunne en grundejerforening blive enig om at opføre en fællessauna eller en solnedgangsplads i klitterne? Hvad med basisfasciliteter som toiletter og bad ved stranden? Er dette initiativer som sommerhusejerne selv kan løfte, eller er det kommunens opgave?

Sommerhusudlejningsbureauernes lokale tilhørsforhold:

Den store efterspørgsel på sommerhuse har givet et stort udbud af forskellige udlejningsbureauer i området. Disse bureauer har en stor indflydelse på hvilke produkter der markedsføres, hvordan området brandes og derfor hvilken overvejende identitets-fortælling der frames ved området. Den store efterspørgsel gør ligeledes udlejningsvirksomhederne til en stærk økonomisk aktør i området, som har været med til at igangsætte en lang række projekter og kulturelle initiativer.

I denne sammenhæng er det interessant at kigge nærmere på virksomhedernes lokale tilhørsforhold og engagement. Nedenfor ses listen af de primære aktører på udlejningsmarkedet og deres organisatoriske relation til lokalområdet:

  • Esmark Feriehusudlejning (Lokalt og selvejende, har opkøbt Elite og Schultz udlejning, også lokale firmaer)
  • Elite Sommerhusudlejning (En del af Esmark)
  • Westerland.dk (Lokalt og selvejende)
  • DanWest Feriehusudlejning (Lokalt og selvejende)
  • Feriepartner Hvide Sande + Søndervig (Lokale filialer af Feriepartner Danmark, et landsdækkende firma og en del af EDC Group)
  • Sol og Strand (Lokal filial af landsdækkende udlejningsbureau)
  • Novasol (Europæisk udlejningsbureau ejet af Wyndham Worldwide, USA)

Som det ses er der stor forskel på ejerforholdene bag aktørene, og det må antages at disse ejerforhold også har indflydelse på hvor stærkt virksomhederne engagerer sig i udviklingen af lokalområdet. Det er hypotesen at en 3. generations lokal og selvejende udlejningsvirksomhed (Esmark) har et stærkere lokalt tilhørsforhold og engagement end en international udlejningsopganisation med ejerskab i USA.

Designeksperimenter i Hvide Sande

Design for new engagement. Som forskningsprojektets subtitel indikerer, fokuserer vi på hvordan man via designhandlinger kan engagere sig mere aktivt og direkte i forskningsfeltet, og hvordan dette er med til at skabe dybdegående kvalitativ viden. Inden for Design Research kaldes dette Research by Design, hvori den subjektive og kreative designproces ses som en katalysator for vidensproduktion.

Udvikling af designeksperimenter i en iterativ proces.

Nedenfor ses fem skitsebeskrivelser af stedsspecifikke designeksperimenter som er under udvikling i Hvide Sande i samarbejde med lokale aktører. Designinstallationerne kredser alle omkring undersøgelser af aktøres performative potentialer og fokuserer samtidig på hvordan aktør-netværk påvirkes (konstrueres, destabiliseres og reorganiseres) af konkrete projekter.

Interventionsdiagrammer

Designeksperimenterne tager afsæt i kortlægningen som har fundet sted i området og koncentrere sig om nogle strategisk interessante urbane områder, som ønskes undersøgt nærmere.

Dialog med lokale tager afsæt i konkrete projekter

Designeksperimenterne udvikles i løbende dialog med lokale aktører og interessenter. Møder med lokale aktører tager oftest afsæt i designmateriale omkring en eller flere af installationerne, og kommer derved til at omhandle konkrete steder, brugere eller objekter, og de tilknyttede muligheder, udfordringer, holdning og følelser som knytter sig hertil. Således bliver hele processen omkring designeksperimenterne et værktøj der generer dybere kvalitativ empiri.

Metoden har vist sig effektiv til at frembringe og kortlægge lokale aktøres kompetencer, netværk og holdninger, og dette på et meget konkret niveau. “Hvis vi skal have noget til at ske tager vi typisk fat i den og den aktør, når det handler om det og det”

Interferenspunkter og programmatisk hybriditet

Designeksperimenterne forstås som en række akupunktur indgreb med fokus på en øget programmatisk hybriditet og en urban og oplevelsesmæssig fortætning af strategisk udvalgte områder i Hvide Sande.

Således søger vi at udfordrer de nuværende programmatiske zoneinddelinger mellem bolig, klitter, industri, strand, handel. Med designeksperimenterne undersøger potentialerne og udfordringerne ved at blande nogle af disse programmer eller addere flere lag til byen. Vi er på udkig efter meningsfulde interferenspunkter mellem områdets forskellige aktører.

interventionsdiagrammer-e1500024189805.jpg

På kortet ses lokationerne for de ovenstående designeksperimenter. Et primært fokus er bevægelsen på tværs af forskellige programmatiske områder i byen som starter ved A centralt i byen forenden af handels-gaden, igennem havneområdet (D) ved auktions-hallen, til havneindsejlingen  (E1) og videre til stranden og ud på molen (C). Her fokuseres der på muligheden for en øget sammensmeltning mellem de forskellige programmer, som opnås ved at lade af elementer fra ét område flytte ind i et andet, og på den måde undersøge interaktionsmulighederne.

På et overordnet niveau fokuseres der på industriområdernes performative potentialer og hvorledes der kan arbejdes med en mere eksplicit oplevelsesstrategi i disse områder som samtidig er i synergi mellem havnens primære forretningsområde som industrihavn og oplevelses-økonomien der kobles til turisme.

Læs mere om de enkelte designeksperimenter i de øvrige blogindlæg.