Hvide Sande Midlertidige Havnebad 1.0

Som et led i de stedundersøgende design-eksperimenter etablerede vi d. 20-21 dec. 2017, den første udgave af Hvide Sande Midlertidige Havnebad. I et uudnyttet område i grænsezonen mellem havn, industri, klitlandskab og strand ønskede vi at undersøge koblingen mellem områdets to hovedattraktioner, den aktive industrihavn og den vilde natur, og områdets to hovederhverv; maritimindustri og turisme. Hvilke potentialer og udfordringer ligger der i en tættere kobling mellem disse aktører? Til dette formål satte vi tingene lidt på spidsen og inviterede ca 75 lokale aktører på en anderledes havneoplevelse iført badebukser og vinterhue.

natur-industri.jpg

Badeeventen blev udført i samarbejde med antropolog Nanna Mikkelsen og projektleder fra RKSK kommune Cathrine Randrup. Eventen blev afholdt på Hvide Sande havns arealer og havnen var meget hjælpsomme med diverse praktiske gøremål og med deres udvidede maskinpark.

Eventen førte til en række interessante forskningsmæssige findings hvoriblandt den mest iøjenfaldende var selve eventens succes og deltagernes engagement. En af hypoteserne ved at koble industrihavn og badeevent så tæt til hinanden, var at nogle at deltagerne ville stille sig kritiske overfor lokationen, eller synes at det var for råt til at bade. Men denne skepsis udeblev, og istedet blev lokationen beskrevet som natur af flere af deltagerne. Der tegnede sig altså en endog meget bred forståelse af natur-begrebet.

img_2375.jpg

diagrammer-til-blog2.jpg

img_2322.jpgimg_2101.jpg

diagrammer-til-blog.jpg

Advertisements

Sandpladsen i Søndervig

Søndervig har fået en ny central plads – Sandpladsen. Den centrale parkeringsplads for enden af Badevej er transformeret om til et rekreativt byrum, inspireret at områdets klit og strandlandskab. Pladsen består af fire konstruerede klitter, som med tiden bliver beplantet med marehalm, samt en stor oval sandgrav omkranset af en siddetrappe.

Nedenfor ses en timelapse fra d 31 /7 2017 (ca 1500-1830), der dokumenterer brugen af pladsen. Ca 390 personer gør ophold i kortere eller længere tid i løbet af de 3 timer og 30 min optagelsen står på. Brugerne er jævnt fordelt mellem kønnene og ca en tredjedel er børn.

Omdannelsen fra parkeringsplads til opholdsrum skabte en del debat i lokale medier, primært inden og under opførslen, hvor der blev stillet spørgsmålstegn til behovet for en “sandkasse” så tæt på stranden, samt om udgifterne (ca 4,8 mio kr) stod måls med udbyttet. Debatten har i høj grad været præget af forventninger og fordomme og i mindre omfang af viden og erfaringer fra lignende projekter – måske fordi vi ikke er så gode til at diskutere effekten af sådan offentlige byrum-projekter?

Diskussionen om Sandpladsens relevans og værdi er et fint eksempel på denne svære øvelse. Hvordan værdisætter vi eksempelvis nedenstående situation? Hvis vi starter kvantitativt kan vi jo begynde at tælle antal købte isvafler på billedet, eller minutters ophold på bænkene. Men der skal godt nok sælges mange isvafler før udgifterne er dækket. Hvis vi går mere kvalitativt til evalueringen bliver det ikke nødvendigvis nemmere at værdisætte, men måske kan vi få et mere nuanceret billede.

DCIM100GOPROG0024375.

Sammenlignet med områdets tidligere funktion som parkeringsplads kan det argumenteres at al nyt ophold på pladsen er en tilføjelse til stedets aktivitet. Som det ses på billedet giver pladsen mulighed for ophold, leg og afslapning. Timelapsen viser en gentagne gange hvordan familier tager plads, snakker, spiser is, leger og nyder solen.

Og hvad så? Hvad er værdien af dét – 4,8 mio kr? Spørger skeptikeren…  Det kommer an på hvordan vi værdisætter oplevelserne for de ca 400 personer som gør ophold – hvilket er en kompleks størrelse. Hvad er værdien af en hyggelige familiestund, 10 minutters leg med børnebørnene eller en pause fra en lang vandretur på stranden? Problemet med sådanne immaterielle værdier i det offentlige rum er at de er svære at definere og måle, og derved svære(risikable) at indpasse i en gængs forretningsplan hvor afkastet står centralt.

Debatten omkring byrumsprojekter, som Sandpladsen, kalder tilsyneladende på en bredere vifte af evalueringsmetoder som både afdækker kvantitativ og kvalitativ værdiskabelse. Timelapse er en meget simpel metode, men ovenstående video sætter trods dette gang i en række interessante diskussioner omkring de mere nuancerede effekter ved en plads som denne. Måske inspirerer en simpel video som denne også de mere skeptiske kritikere blandt de lokale forretningsdrivende til at udnytte usete potentialer frem for at fokusere på udfordringerne ved denne transformation.

 

 

Fortøjningspæle // Timelapse observation

Designeksperimenterne skal løbende dokumenteres og evalueres igennem forskningsperioden. Dette rejser det nærliggende spørgsmål: Hvordan evaluerer vi urban design?

Designeksperimenterne ses som dynamiske projekter der er i konstant udvikling, derfor er der et bredt fokus på processens trin fra ide til udvikling, projektering, etablering, brug og videreudvikling. Designeksperimenterne ses ikke som færdige når de er blevet etableret – generelt er det ikke frugtbart at tale om færdige projekter, når vi ønsker en nuanceret debat omkring urbant design. Dokumentationen vil derfor veksle mellem kvalitative og kvantitative data. Møder, kommentarer og interviews med stakeholders og brugere bliver refereret og de stedsspecifikke designinstallationer vil blive observeret onsite med fotos, video og andet monitoreringsværktøj.

Ovenfor ses en timelapse af designeksperiment 01 // fortøjningspæle på havnekajen ved Stormgade, Hvide Sande. Videoen er fra tirsdag 25/06/2017_ kl 1000 – 1400 (spredte skyer og solskin, 17 grader). Videoen består af stillfotos taget for hvert 5. sekund i observationsperioden. Videodokumentation af brugeres interaktion med designeksperimenterne giver mulighed for at udtrække simple empiriskedata omkring antal, køn, alder, opholdslængde, handlingsmønstre ect. Videoen viser at 221 personer interagerer/gør ophold ved designeksperimenter i løbet af 2 timer og 50 min. Brugergruppen er sammensat af: 81 mænd, 73, kvinde, 67 børn og 11 hunde.

Kvantitativ dataindsamling som ovenstående er væsentligt i forbindelse med evaluering af designtiltag i urbane rum som dette. Dette kan være med til at danne et mere nuanceret billede af hvad design gør, og ikke blot hvad design er. Ydermere kan det danne grundlag for en mere oplyst dialog med berørte aktører og interessenter. I det konkrete tilfælde vil datagrundlaget, når diskuteret med lokale erhvervsdrivende, potentielt kunne føre til produktudvikling og et øget fokus på byrummets betydning for helhedsoplevelsen.

Jf aktør netværk teori (ANT) giver det ikke mening at betragte en designinstallation som et isoleret element, men istedet som en aktør i et netværk med andre aktører. Derfor, når vi diskuterer værdien af en installation som denne, bør vi betragte den som en del af et komplekst netværk af aktører i området.

A building is not a static object but a moving project (Latour, Yaneva)

Nedenfor ses fire billeder med brugere der interagerer med fortøjningspælene. De forholder sig allesammen til pælene som objekter der relaterer fint til kroppens skala, hvorfor mange sidder, går eller kravler rundt på dem. Ydermere ser vi at pælene danner rum for andre handlinger; ramme for familiefoto, madpakke-station og isbænk. Mange af brugernes handlinger er koblet direkte sammen med øvrige aktører i nærområdet; isen er købt iskiosken 30 meter derfra, isbådene er højst sandsynligt købt i SPAR købmanden 60 meter derfra, mens familiefotoet involverer en forbigående hundelufter. På denne måde bliver fortøjningspælene katalysator for en række handlinger der fordrer meningsfulde interaktioner mellem områdets aktører, nogle immaterielle og andre materielle (sågar kommercielle) .

Reaktivering af fortøjningspæle

Disse forskellige handlinger og deres indflydelse på aktørnetværk i området er relevante når vi skal diskuterer værdiskabelse ved urban design og transformationsprojekter. Værdidiskussionen har altid været central for byplanlægningen, men hvor der ofte har været fokus på æstetiske, funktionelle og konstruktive aspekter når man har diskuteret værdi af arkitektur, så er branchen udfordret af den aktuelle politiske diskurs hvor værdidebatten i højere grad fokuserer på socioøkonomiske aspekter og new public management kræver målbarhed af værdiskabelse.

Tom Avermaete (professor i arkitektur ved Delft Universitet) kritiserer den aktuelle fremstilling og debat af arkitektur, både peer to peer og eksternt. Ifølge ham er der et overvejende fokus på den visuelle formidling, og projekter bliver oftest fremstillet som færdige “glansbilleder” i enten visualiseringer eller arkitekturfotos, gerne med et overdrevet gadeliv eller som mennesketomme arkitekturværker. Problemet med denne normative formidling af arkitektur og byrum er, at vi herved kommer til at iscenesætte eller fastfryse projekterne ud fra ét forprogrammeret ideal, frem for at betragte og diskutere projekterne som værende i konstant udvikling og dialog med omgivelserne, også efter det råde bånd er klippet af borgmesteren. Avermaete efterspørger en meget mere nuanceret og holistisk debat af arkitekturens betydning.

Så hvor efterlader det evalueringen af designeksperimentet med flytningen af fortøjningspælene til havnehajen i Hvide Sande. Forsøget med at videodokumentere brugernes interaktion med installationen har vist sig brugbar i forhold til dokumentation og analyse af en række kvantitative forhold, mens de kvalitative data foreløbigt er bestående af referater, fotos og noter fra processen frem til flytningen. Det er ambitionen af der i den kommende periode skal foretages en række interviews med brugere og naboaktører hvilket vil bidrage til en mere holistisk beskrivelse og evaluering.