Hvide Sande Midlertidige Havnebad 1.0

Som et led i de stedundersøgende design-eksperimenter etablerede vi d. 20-21 dec. 2017, den første udgave af Hvide Sande Midlertidige Havnebad. I et uudnyttet område i grænsezonen mellem havn, industri, klitlandskab og strand ønskede vi at undersøge koblingen mellem områdets to hovedattraktioner, den aktive industrihavn og den vilde natur, og områdets to hovederhverv; maritimindustri og turisme. Hvilke potentialer og udfordringer ligger der i en tættere kobling mellem disse aktører? Til dette formål satte vi tingene lidt på spidsen og inviterede ca 75 lokale aktører på en anderledes havneoplevelse iført badebukser og vinterhue.

natur-industri.jpg

Badeeventen blev udført i samarbejde med antropolog Nanna Mikkelsen og projektleder fra RKSK kommune Cathrine Randrup. Eventen blev afholdt på Hvide Sande havns arealer og havnen var meget hjælpsomme med diverse praktiske gøremål og med deres udvidede maskinpark.

Eventen førte til en række interessante forskningsmæssige findings hvoriblandt den mest iøjenfaldende var selve eventens succes og deltagernes engagement. En af hypoteserne ved at koble industrihavn og badeevent så tæt til hinanden, var at nogle at deltagerne ville stille sig kritiske overfor lokationen, eller synes at det var for råt til at bade. Men denne skepsis udeblev, og istedet blev lokationen beskrevet som natur af flere af deltagerne. Der tegnede sig altså en endog meget bred forståelse af natur-begrebet.

img_2375.jpg

diagrammer-til-blog2.jpg

img_2322.jpgimg_2101.jpg

diagrammer-til-blog.jpg

Advertisements

Sandpladsen i Søndervig

Søndervig har fået en ny central plads – Sandpladsen. Den centrale parkeringsplads for enden af Badevej er transformeret om til et rekreativt byrum, inspireret at områdets klit og strandlandskab. Pladsen består af fire konstruerede klitter, som med tiden bliver beplantet med marehalm, samt en stor oval sandgrav omkranset af en siddetrappe.

Nedenfor ses en timelapse fra d 31 /7 2017 (ca 1500-1830), der dokumenterer brugen af pladsen. Ca 390 personer gør ophold i kortere eller længere tid i løbet af de 3 timer og 30 min optagelsen står på. Brugerne er jævnt fordelt mellem kønnene og ca en tredjedel er børn.

Omdannelsen fra parkeringsplads til opholdsrum skabte en del debat i lokale medier, primært inden og under opførslen, hvor der blev stillet spørgsmålstegn til behovet for en “sandkasse” så tæt på stranden, samt om udgifterne (ca 4,8 mio kr) stod måls med udbyttet. Debatten har i høj grad været præget af forventninger og fordomme og i mindre omfang af viden og erfaringer fra lignende projekter – måske fordi vi ikke er så gode til at diskutere effekten af sådan offentlige byrum-projekter?

Diskussionen om Sandpladsens relevans og værdi er et fint eksempel på denne svære øvelse. Hvordan værdisætter vi eksempelvis nedenstående situation? Hvis vi starter kvantitativt kan vi jo begynde at tælle antal købte isvafler på billedet, eller minutters ophold på bænkene. Men der skal godt nok sælges mange isvafler før udgifterne er dækket. Hvis vi går mere kvalitativt til evalueringen bliver det ikke nødvendigvis nemmere at værdisætte, men måske kan vi få et mere nuanceret billede.

DCIM100GOPROG0024375.

Sammenlignet med områdets tidligere funktion som parkeringsplads kan det argumenteres at al nyt ophold på pladsen er en tilføjelse til stedets aktivitet. Som det ses på billedet giver pladsen mulighed for ophold, leg og afslapning. Timelapsen viser en gentagne gange hvordan familier tager plads, snakker, spiser is, leger og nyder solen.

Og hvad så? Hvad er værdien af dét – 4,8 mio kr? Spørger skeptikeren…  Det kommer an på hvordan vi værdisætter oplevelserne for de ca 400 personer som gør ophold – hvilket er en kompleks størrelse. Hvad er værdien af en hyggelige familiestund, 10 minutters leg med børnebørnene eller en pause fra en lang vandretur på stranden? Problemet med sådanne immaterielle værdier i det offentlige rum er at de er svære at definere og måle, og derved svære(risikable) at indpasse i en gængs forretningsplan hvor afkastet står centralt.

Debatten omkring byrumsprojekter, som Sandpladsen, kalder tilsyneladende på en bredere vifte af evalueringsmetoder som både afdækker kvantitativ og kvalitativ værdiskabelse. Timelapse er en meget simpel metode, men ovenstående video sætter trods dette gang i en række interessante diskussioner omkring de mere nuancerede effekter ved en plads som denne. Måske inspirerer en simpel video som denne også de mere skeptiske kritikere blandt de lokale forretningsdrivende til at udnytte usete potentialer frem for at fokusere på udfordringerne ved denne transformation.